Vi tænker længere

Sveden Trä er oprindelse og fremtid. Det er overbevisning og tilpasning, stolthed og ansvar. Sveden Trä er en kraft, som forener. En kraft, som forankrer. I en verden præget af genveje og hurtige løsninger er Sveden Trä et løfte om noget, der varer ved.

De stokke, der udgør kernen i vores virksomhed, blev plantet for mere end 100 år siden. I løbet af et århundrede har de vokset sig stærke og robuste. Det er en råvare med en historie, og det er vores ansvar at give den en fremtid: At forædle den mulighed, som naturen har givet os og skabe produkter i både fyr og gran, som har en værdi, der består.

Derfor lover vi, at vi ikke vil sjuske eller blive uskarpe, at lære af fortiden og bygge videre på den, at stræbe efter hele tiden at blive bedre og tage ansvar for de produkter, der bærer vores navn. Vi vil aldrig søge den korteste vej – vi vil altid tænke lidt længere.

Sveden Trä er kendetegnet ved:

Moderne teknik og godt håndværk

 Tradition og historie

Stolthed og ansvar

Værdier

Sveden Trä er en virksomhed præget af tradition og historie, og den lokale forankring har været med til at forme virksomheden. Muligheden for at bo og arbejde i hjertet i Dalarna er en stærk drivkraft. Her tager vi udgangspunkt i den lokale råvare, og takket være moderne teknik og godt håndværk skaber vi træprodukter af højeste kvalitet. Vi er stolte over det lokalsamfund, som vi bor i, og den virksomhed, som vi arbejder i, og derfor føler vi også et ansvar for de produkter, som virksomheden producerer.

Hvis du er på udkig efter en fremtidig samarbejdspartner, kan du starte med at tage et kig på vores historie.

Det hele begynder i 1934, da nogle foretagsomme bønder i Äppelbo med fælles kræfter opbygger Rågsveden Ångsåg. Dampsavværket bliver en af bygdens livsnerver og får stor betydning for lokalsamfundet. Indbyggerne i Äppelbo ser derfor med bestyrtelse virksomheden vakle, da den daværende hovedejer omkommer på savværket omtrent to årtier efter, det blev grundlagt. I slutningen af 50’erne ser det sort ud – man har gennem flere år foretaget store investeringer, men virksomheden mangler en lederskikkelse. Det, der ser ud til at blive enden på det hele, bliver dog i stedet starten på en ny epoke.

Familien Andersson overtager i 1959

Aron Andersson søger på dette tidspunkt nye udfordringer. Erfaring, viden og kontakter har han opbygget i familiens egen savværksvirksomhed, og derudover er han fuld af fremtidstro og parat til at stå på egne ben. Takket være en hjælpende hånd fra Äppelbo kommune, som ser fornuften i at lade savværket falde i hænderne på en ejer med langsigtede planer, kan Aron overtage virksomheden og genoptage produktionen. Den langsigtethed, som kommunen var ude efter, slår i den grad igennem. Siden Arons køb af virksomheden har familien Andersson gennem tre generationer udviklet og moderniseret det savværk, som i dag udgør stammen i Sveden Trä. Hvor andre har givet op, har familien givet mere. Ved at gå deres egne veje og følge filosofien “hvis du nærer omsorg for dine medarbejdere, vil de nære omsorg for din virksomhed”, er de kommet styrket gennem branchens op- og nedture.

En virksomhed præget af satsninger og investeringer

En succesfuld savvirksomhed kræver løbende forbedringer, men samtidig har man også gennemført en række afgørende satsninger, som har gjort Rågsveden til det savværk, det er i dag. Det gælder blandt andet investeringen i savværkets første høvl. Den markerer starten på den fine videreforædling, som i dag er virksomhedens adelsmærke. En anden strategisk satsning er etableringen af et skovbrug, som får til opgave at sikre savværkets forsyning af tømmer. Men den virkelig store forandring – en forandring, som ender med at udstikke kursen for hele virksomheden i mange år fremover – indtræffer, da sønnerne Per-Erik og Karl-Inge, som på dette tidspunkt har overtaget ansvaret for virksomheden, beslutter sig for at bygge en helt ny savlinje. Den gamle rammesav erstattes af en reducersav med klinger fra Ari 1984, og dermed fordobles produktionen fra den ene dag til den anden. 20 år senere følges savsatsningen op med en ny, moderne VEISTO-linje til småstokke, og endnu engang løftes savværkets kapacitet markant.

Virksomheden ekspanderer

I årenes løb er det ikke kun savværket, der udvikles. Familien Andersson har hele tiden ledt efter nye muligheder for at styrke deres virksomhed. I 1987 beslutter man sig for at købe den traditionsrige listefabrik Malungs Listhyvleri, og dermed skabes Dalalist. Den opkøbte virksomhed har længe været plaget af problemer med lønsomheden, men det afskrækker ikke. Her ser man en mulighed for at udvide virksomhedens videreforædling og anvende de knastfri yderbrædder, som savværket producerer. På listefabrikkens malerafdeling får listerne snart selskab af indendørspaneler fra Rågsveden – et nyt produkt, som eksporteres til Danmark. Overfladebehandling af indendørspaneler bliver en stor succes, hvilket skaber et behov for nye lokaler. Man etablerer nu også en helt ny overfladebehandlingslinje. I 1993 er det tid til at overtage lokaler og maskiner fra det, der engang var Faluhus’ produktion i Vansbro, og på den måde opstår Västerdala Träkomponenter. Der har virksomheden i dag sine to malerlinjer. Virksomhederne bliver ved med at ekspandere, og i 2009 oprettes den fælles virksomhed Sveden Trä – et værktøj, som anvendes til at bearbejde markedet med fælles kræfter. I 2012 udvider man med DalaFloda Golv efter at have lagt det højeste bud på virksomheden. Nu kan Sveden Trä endelig tilbyde markedet et komplet sortiment af forædlede og overfladebehandlede trævarer som lister, indendørspaneler, udendørspanaler og massive trægulve.

Succesen bliver bemærket

Viljen til hele tiden at udvikle sig og modet til at gå sin egen vej har ikke blot resulteret i en konkurrencedygtig virksomhed og en livsnerve for hele lokalsamfundet – i årenes løb er Sveden Trä også blevet bemærket på de helt store arenaer. I 2009 fik virksomheden tildelt et AAA-diplom for den højeste kreditværdighed i Soliditets kreditvurderingssystem for tyvende år i træk – en udmærkelse, som placerer Sveden Trä i en eksklusiv forsamling bestående af kun 94 andre svenske virksomheder og som de eneste i deres branche.   To år senere udnævnes virksomhedens administrerende direktør, Per-Erik Andersson, af brancheorganisationen Företagarna til årets virksomhedsleder i Sverige med begrundelsen:

Som vinder af den fornemste pris i den nationale konkurrence Årets virksomhedsleder i Sverige 2011 finder vi en virksomhed i en traditionspræget branche. Det er en virksomhed, som har opretholdt en ekstremt god udvikling gennem de seneste år, og på trods af flere lavkonjunkturer i branchen har man videreudviklet og investeret i virksomheden. Virksomhedslederen og ejeren har satset helt rigtigt – han har hele tiden haft kundernes behov for øje, været miljøbevidst og satset på sine medarbejdere. Han har desuden gjort en stor indsats for sit lokalsamfund.

Tidslinje:

Rågsveden Ångsåg starter sin produktion

Familien Andersson overtager virksomheden

Savværket får sin første moderne høvlelinje

Virksomheden etablerer et skovbrug

Der bygges en ny savlinje med savhus i Rågsveden

Dalalist grundlægges

Der opføres et helt nyt avanceret høvleri

Västerdala trækomponenter grundlægges

Yderligere en avanceret høvlelinje konstrueres

Ny savlinje til småstokke opføres

Nyt sorteiringsværk med kamerasortering opføres

Virksomheden tildeles en AAA-kreditvurdering af Soliditet

Virksomhederne samles under varemærket Sveden Trä

Virksomhedens adm. dir. Per-Erik Andersson udnævnes til årets virksomhedsleder i Sverige

DalaFloda Golv opkøbes